I uge 41 var 8 roere fra Næstved Roklub i Tolo i Grækenland for at komme lidt væk fra det danske efterår og nyde solens sol og varme.

Det var en kæmpe forløsning, da vi først var blevet tjekket ind i Københavns Lufthavn. Rejsen var bestilt i december 2020 – længe før der var noget der hed corona. Ingen havde rigtig turdet at glæde sig til turen, for Udenrigsministeriet kunne jo pludselig ændre på rejsevejledningen, så vikke kunne komme afsted. Det var også blevet temmelig svært overhovedet at komme ud at rejse. Vi skulle tilmeldes på Udenrigsministeriets “danskerliste” og de græske myndigheder krævede, at vi udfyldte rejsedokumenter for at komme ind i Grækenland. Og når man først landede i Athen, kunne vi risikere, at nogle af os blev udtaget til corona-test, med deraf følgende karantæne indtil der kom svar. Heldigvis kom vi alle igennem lufthavnen og kontrollen uden problemer, så alle kunne ånde lettet op. Så efter 2 timer i Københans Lufthavn – 3 timer og flyet og 2 timers bustransport med mundbind, ankom vi endelig til Tolo, hvor der var 28 graders varme og høj sol. Noget ganske andet end det, vi kom fra i Dnamrk.

Kufferten blev pakket ud, og det første der blev fundet frem fra badebukserne og badedragten, og inden længe lå vi alle ude i det smukke blå vand og fik kølet kroppen lidt af, og det var lige hvad vi trængte til ovenpå en lang og varm rejse.

Søndag morgen var vi tidligt oppe for at komme ud og ro. Bådene skulle gøres klar, og alle de ting vi skulle have med skulle findes frem oppe i garagen. Det hele var klar så vi lagde fra omkring kl. 9. Turen gik rundt om Romvi og så ud over det åbne vand til Fiskeøen. Herfra roede vi ind i Vivari-bugten, hvor vi spiste frokost. Vivari er et rigtig dejligt sted i bunden af en forholdsvis smal bugt omgivet af bjerge. Der er nogle små tavernaer der serverer god og billig med og drikke.

Mandag gik turen turen til Nafplio, som er en rimelig stor by ca. 15 kilometers roning fra Tolo. Nafplio er regionshovedstaden i Argolis, som er den region vi er i. Nafplio er et yndet sted for krydstogter, men i år var der ingen skibe i havnen, så der var god plads til os i havnen. Turen frem og tilbage er virkelig smuk med høje bjergsider, der går helt stejlt direkte ned i havet. Vandet har gennem årtusinder flere steder lavet huler ind i bjergsiden, så det er helt vildt smukt at ro langs med bjergene.

Da vi nåede til tirsdag var vi blevet varmet godt op, så nu stod det på den længste tur. Her gik turen rundt om Romvi til Fiskeøen som vi råde rund tom for at krydse over mod Iria. På bagsiden af Fiskeøen ventede den ene båd på den bagerste i noget tid, og det vakte åbenbart noget opmærksomhed fra havnepolitiet, som stoppede vores båd, og spurgte ind til en hel masse om sikkerhedsudstyr, og de fandt til sidst ud af, at det var en robåd. Heldigvis fik de lov til at ro videre mod Iria. Her spiste vi frokost, og vores medrejsende landkrabber Olav og Birger havde lejet en motorbåd, og sejlede ud for at spise frokost sammen med os. Karen og Gitte havde valgt at dele ro-turen, så Karen roede med ud, og Gitte roede hjem. Agathe holdt en hviledag, og var dæksmatros i motorbåden.

Onsdag lovede vejrudsigten blæsevejr fra omkring kl. 12. Så vi lavede en tur som vi kaldte “Romvi om igen”. Det en slags stafet, hvor vi havde to både, der roede en tur rundt om Romvi (7 km.) og når vi som kom tilbage skiftede en i mandskabet ud, og tog en tur mere. Vi roede tor ture rundt og en lille smule mere, fordi undertegnede manglede 4 kilometer for at nå 100 km.

Torsdag var der landdag, hvor vi lavede en budsudflugt med rutebussen til Nafplio. Her havde vi en hyggelig dag i de små hyggelige gader, og vi fik tilfredsstillet shoppegenet lidt.

Fredag var det sidste dag, og målet var at så mange som muligt nåede 100 km. Derfor blev det en tur på ca. 24 kilomter for de to både mens Agathe, Uffe og Mette valgte at ro en kortere tur, men til gengæld fik oplevet en hel masse. De gjorde landgang på Romvi og skoleøen og Kirkeøen og var oppe for at nyde udsigten på alle tre øer. Vi andre roede rundt om Romvi til Vivari.

Hotellet hvor vi bor ligger helt ud til vandet, og det er derfor bare at gå ud i vandet – trække bådene ind og så sætte sig ud og ro. Solopgangen er som regel helt uovertruffen.

Tirsdag fandt vi ud af, at der oppe i byen var et en dejlig contailbar. Så vi blev hurtigt stamgæster, og fik vores eget bord på terrassen. Vi blev så meget stamgæster, at bordet blev ryddet da vi kom torsdag aften, selvom der sad nogen ved bordet da vi nærmede os. På billedet herunder er vi blevet foreviget af den søde bartender.

Lørdag morgen var det atter tid til at vende kursen mod Danmark. Og vi sagde farvel til hotellet, og sluttede det hele af med at få taget et gruppebillede. Allerede næste år er der mulighed for at komme til Tolo igen, hvor vi har reserveret både i uge 42. Så hvis du gerne vil med på gruppebilledet i 2021, så hold dig ikke tilbage, når vi udbyder turen.