
Lørdag den 27. juni blev dagen, hvor vi for første gang i 2020 kom udenfor vores daglige rorfarvand. Vi havde dog også forsøgt ugen før, men da var det regn og blæst, så det lykkedes ikke.
Jan Stampe havde i løbet af ugen taget bestik af vind og vejr, og arrangerede en spontan tur på vores medlems-facebokkgruppe, og det lykkes at samle til en fireåres med nogle få dages varsel.
Lørdag morgen mødtes vi i roklubben kl. 8. 00 og besatte båden med Mette, Randi, Uffe, Jan og Morten. Da vi tog afsted var det allerede 25 grader og der var en, næsten ikke eksisterende, medvind hele vejen til Karrebæksminde. I Karrebæksminde var strømmen ved at vende, så vi kunne uden nogen problemer komme gennem broen og ud på bugten, hvor der var små lange dønninger, der slet ikke gav nogen problemer for roningen. Vi havde en lille smule medvind og det susede derfor næsten derudad. Vi ankom allerede til Bisserup lidt over kl. 10, så vi besluttede at vi lige ville ro en tur hen til Glænø for at se lidt på budforholdene. Det er et skønt område med nogle meget store “laguner”, hvor vi lige var lidt inde og snuse. Der var dog meget lavvandet, så vi tude ikke tage på den helt store besigtigelsestur.
Vi fik vendt båden og rode tilbage mod Bisserup, hvor vi fandt en bro vi kunne lægge til ved, hvor vi ikke kom til at genere nogen. Det virker nemlig lidt som om, man meget hurtigt kan komme til at føle sig uvelkommen. Alt er spærret af, og der står privat og parkering forbudt alle steder.
Vi traskede forbi kroen (for den havde ikke åbent endnu) og videre mod stranden, hvor vi så et ishus med borde og bænke udenfor. De havde heller ikke åbent, selvom der var masser af potentielle kunder kl. 11 på en lørdag i skolernes sommerferie. Vi satte og på en bænk og spiste vores madpakke i håbet om, at kunne købe en is til dessert, og vi fik at vide at det var privat og vi ikke måtte sidde der uden at købe noget. Men på trods af mange forespørgsler om de ikke ville sælge os noget, holdt de stædigt fast i først at åbne kl. 12.00. Og så holdt vi lige så stædigt fast i at blive siddende.
Vejrudsigten sagde at der kunne komme tordenbyger om eftermiddagen, så vi turde ikke at blive siddende for længe. Derfor drog vi afsted ned mod båden inden byen åbnede kl. 12.00

Turen hjem var lidt hårdere. Det var blæst en lille smule op, og vi havde derfor en let modvind. Det var dog stadig ikke noget der betød noget, og det var egentlig kun rart med lidt frisk luft i den ellers meget lumre varme. Da vi nåede Karrebæksminde tilsmilede heldet os ikke længere, for der var meget kraftig udadgående strøm. Det var derfor hårdt arbejde at komme gennem broen, og videre ind i fjorden.
Årets første langtur blev en helt igennem uforglemmelig tur, hvor vi fik set noget andet end vi plejer. Og det er jo heller ikke så dårligt at kunne skrive 41 km pr mand i ind i rojournalen.