Kære medlemmer af NR,
Begrænset mulighed for roning på vand fra den 21. april under forudsætning af, at myndighedernes anbefaling overholdes
I min vindomsuste tale ved den yderst skrabede standerhejsning 2. påskedag, hvor kun dele af bestyrelsen var samlede ytrede jeg er forsigtigt ønske om snart at kunne genoptage udendørs roningen i det skønne forårsvejr. Talen kan ses på klubbens hjemmeside.
I dag er ønsket blevet opfyldt, dog i absolut mest skrabede udgave. 2m afstandsreglen er fortsat helt afgørende for at styre virusudbruddet og derfor er der kun blevet plads til en meget forsigtig åbning af roning fra i dag kl. 1600. Dette er foreløbigt gældende frem til 10. maj.
Der kan derfor kun ros i:
- Singlesculler
- Dobbeltsculler, med fast makker
- 2 åres inrigger med fast hold eller familie.
Blandede bådhold er fortsat forbudt
Alt indendørs aktivitet er fortsat forbudt.
Følgende forsigtighedsregler bedes overholdt, idet sikkerheden i sidste ende er det enkelte medlems eget ansvar:
Myndighedernes generelle anbefalinger er:
- Alle tager ansvar for eget helbred og viser hensyn til andre
- Ingen deltager mod egen vilje
- Er man syg, eller har de mindste symptomer på sygdom, skal man blive hjemme.
- Hvis man har været syg skal man følge myndighedernes råd for, hvornår man kan komme i klubben igen.
- Ældre og eller sårbare medlemmer skal vi være særlige opmærksomme på og passe på. Derfor opfordres alle roere til selv at vurdere, hvordan man kan passe på sig selv og andre.
- Overhold anbefalinger for social distance, hygiejne og hoste/nyse etik.
- Medlemmerne møder op omklædte hjemmefra og bader hjemme.
- Er klubbens bestyrelse i tvivl om, hvad der er optimalt i særlige situationer opfordres klubbestyrelser til at benytte et forsigtighedsprincip.
For NR gælder følgende ydermere:
- Der kan kun ros i små og faste grupperinger op til 3 personer.
- Man bør anvende forskudt træningstid. Til en start ser vi om der opstår trængsel. Bestyrelsen opfordrer til at de der kan forsøger at ro afsted fra NR tidligere end kl. 17 på hverdage.
- Der må kun være 6 personer i bådhallen og 3 på bådebroen på samme tid.
- Der kan ikke afholdes samling på forpladsen.
- Man SKAL møde op omklædt og bade hjemme for at undgå smittespredning.
- Man holder afstand til hinanden i henhold til myndighedernes påbud.
- Hele båden samt årerne – og håndtaget i særdeleshed – skal afvaskes med sæbevand efter roturen. Brug IKKE brun sæbe eller håndsæbe. Brug opvaskemiddel som er fedtopløselig. Husk desuden at rengøre rengøringsredskaber.
Se her:
https://youtu.be/D6o3jsCAHt4
- Der er adgang til afspritning eller/ og håndvask med sæbe i bådhallen i henhold til myndighedernes påbud.
- Klubredningsveste må IKKE anvendes.
- Enhver har eget ansvar for at begrænse muligheden for smittespredning.
- Afsprit berøringsflader Alle berøringspunkter i bådehallen, dørhåndtag, keyboard for udskrivning af både mv. skal afsprittes efter brug. Sprit forefindes i bådehallen
- Toiletterne vil IKKE blive genstnd for yderligere rengøring. Sprit vil forefindes ved toiletterne. Håndklæder er taget ned og erstattes med engangspapir.
Følg den ophængte afskiltning i klubben og udvis ansvarlig adfærd
Se evt. nærmere her.
https://roning.dk/nyheder/begraenset-mulighed-for-roning-paa-vand-fra-den-21-april-under-forudsaetning-af-at-myndighedernes-anbefaling-overholdes/
Vh
Steen Kjærgaard