Stor medaljehøst ved Sorø-Regattaen

Næstved Roklubs unge roere tog godt for sig af retterne ved årets Sorø Regatta – den største regatta i Norden med over 850 hold til start.

I lørdagens løb vandt Rasmus Bjerre i drenge 13-14 år i dobbeltsculler og dobbeltfirer sammen med roere fra Roklubben Viking  i Fakse og Roklubben Stevns. Søndag blev det til sejre igen i dobbeltsculleren og i singelsculler.

Malthe Kaptain vandt både lørdag og søndag i singlesculler og i dobbeltsculler sammen med en Roskilderoer i drenge klassen 15-16 år.

Anna Frimann som er juniorroer stillede op i singlesculler i  senior U23, hvor der blev afhold U23 DM.  I denne klasse fik hun en 4. plads i det stærke felt . Søndag var hun tilbage i juniorklassen og vandt hun  finalen i suveræn stil.

Mathilde Olsson deltog i singlesculler piger 15-16 år og opnåede en 4. plads lørdag og en 2. plads Søndag.

William Kjærgaard havde debut i singlesculler drenge 13 år og han gav de andre kølvand og der var ingen tvivl om sejren – så en god debut.

Weekendens flotte resultater kan åledes gøres op til 10 sejre, 1 andenplads og 2 fjerdepladser.

This Post Has One Comment

Skriv et svar