Resultater fra søndagen i Odense

Vejret sendag morgen tegnede mere til en tur på ski end en rokonkurrence på vandet. Men til trods for vejret stillede alle kampklar til start til seks kilometers kamp imod uret i Odense.

Malthe Kaptain skulle i dag ro sammen med Jannick Andersen fra Sorø i dobbeltsculler, og det gik så godt at duoen roede sig ind på en flot 4. plads i tiden 23 minutter og 34 sekunder – kun 7 sekunder langsommere end 3. pladsen.

I går fik jeg proklameret at Anna Frimann i dag skulle ro singlesculler. Men det var ikke tilfældet. Hun har igen i dag roet dobbeltsculler sammen med Stine Mathiasen fra DSR. Også i dag kom duoen ind på en flot 3. plads i tiden 24 minutter og 42 sekunder

Allerede i næste weekend går det løs igen for vores kaproere, hvor de skal til det store udland, og deltage i Lübeck-regattaen. Her vil der være lidt flere deltagere fra Næstved Roklub end der har været i denne weekend.

Skriv et svar