Resultater fra lørdagen i Odense

Lørdagen i Odense bød på en god start på kaproningssæsonen for Anna og Malthe. Det var dog ikke meget forårsvejr, vejrguderne havde tilsmilet regattaen med. Men lidt god medvind på banen og lidt kraftige byger måtte roerne kæmpe sig igennem på den 6000 meter lange distance.

Anna Frimann roede dobbeltsculler sammen med Stine Mathiasen fra Danske Studenters Roklub. De kom i mål på en flot 3 plads i tiden 24 min og 37 sek, mens 2. pladsen roede på 24.20 min og førstepladsen kom i mål i 23.59 min. Et forholdsvis tæt løb når distancen er 6 km.

Malthe Kaptain kom også ind på en 3  plads i sit singlescullerløb. Han kom i mål i tiden 25.43 min, mens 2.  pladsen fra Furesø roede sig ind i tiden 25.24 min. og førstepladsen kom i mål i 24.53 min. Også her er der tale om et forholdsvis tæt løb hvor de tre første pladser er afgjort inden for 50 sekunder.

Søndag formiddag går det igen løs. Anna skal søndag ro singlesculler, mens Malthe   skal ro dobbeltsculler sammen med en makker fra fra Sorø Roklub.

Skriv et svar