Hvis du vil lære at ro…

Har du en drøm om at få motion med havudsigt – så har vi det rigtige tilbud til dig.

Hvis du gerne vil lære at ro, så er der rokursus for nye roere der starter den 19. april  2017.

Den 8. april har vi åbent hus fra kl. 13 – 16. Her er du meget velkommen til at få en prøvetur og en snak om hvordan du bliver roer.

Program for kurset

SM 2Kurset starter med 5 gange, hvor vi får styr på teknikken i en romaskine på land. Det foregår følgende dage:

Onsdag den 19. april kl. 18.30 – 19.45
Mandag den 24. april kl. 18.45 – 19.45
Onsdag den 26. april kl. 18.45 – 19.45
Mandag den 1. maj kl. 18.30 – 19.45
Onsdag den 3. maj kl. 18.30 – 19.45.

 

 

Vi skal på vandet første gang lørdag den 6. maj kl. 10 -15.

2481_fbHerefter er der instruktion på vandet følgende aftener fra kl. 18.30 – 21.00:

Mandag den 8. maj.
Onsdag den 10. maj.
Tirsdag den 16. maj.
Torsdag den 18. maj.
Mandag den 22. maj.
Onsdag den 24. maj. Kurset afsluttes med uddeling af kursusbeviser og et møde med bestyrelsen.

 

Når du har gennemgået kurset, bliver du “frigivet”, og vi forventer, at du deltager aktivt i så mange af vores ture og ro-tilbud som overhovedet muligt, da det vil være den bedste måde at komme i gang på.

Du kan blive tilmeldt rokurset ved at uaftdfylde nedenstående formular  

Nyttige blanketter og dokumenter

For at blive medlem af roklubben, skal man udfylde en indmeldelsesblanket, og man skal kunne svømme 300 meter. Herunder er der en blanket til indmeldelse og til en svømmeprøve. Svømmeprøven skal afleveres i roklubben, når en bademester har skrevet under på, at du kan svømme 300 meter.

Indmeldelsesblanket
Svømmebevis

Har du svært ved at huske kommandoerne eller vil du gerne være forberedt på hvad der venter dig, så har du muligheden herunder. Du kan også lære om teorien bag rotaget.

Kommandoer i båden
Rotaget

 Det skal du vide før du starter

Lidt om instruktørerne: Vi er en flok roere af begge køn og med stor aldersspredning, som synes, det er sjovt at ro. Vi vil gerne introducere nye roere til glæderne ved vores sport. Vi arbejder frivilligt og modtager ikke løn. Vi har gennemgået DFfRs instruktørkursus.

Forventninger til dig:
• Du skal være indstillet på at møde op til alle instruktioner, omklædt og til aftalt tid.
• Når vi skal på vandet, skal du kunne svømme 300 meter uden ophold. Det dokumenteres med et bevis fra svømmehallen.
• Være indstillet på at roning tager tid. Du skal regne med 2-3 timer, da båden skal gøres klar både inden og efter roning.
• Være indstillet på også at ro i regn og blæst.
Vi anbefaler, at du ror i træningstøj. Løbesko er ikke velegnede p.g.a. brede hæle.

Når du er frigivet til roning, skal du være opmærksom på, at der altid skal være en c-styrmand i båden, når du går ud.

Krav i øvrigt:

Vi forventer, at du selv kan komme til og fra borde i når du skal ud i båden.
Du skal have din egen godkendte redningsvest efter 1. sæson. Du kan låne under instruktion og 1. sæson.

 

Logo_robattle

Er du under 20 år…? eller vil du ro konkurence-roning…?

Hvis du er under 20 år kan du starte med at ro når som helst. Vi har træning for ungdomsroere hver mandag kl. 18.00 – og hver torsdag kl. 18.00. Så hvis du vil lære at ro møder du bare op, så hjælper vi dig i gang.