Der er nu igen kommet godt gang i vinteraktiviteterne i klubben. De ugentlige træningsaktiviteter er nu genoptaget på normal vis.
Derudover er der lagt tider op hvor man kan skrive sig på til at træne selv, men hvor man via holdsport kan se om der er andre der kommer, så man har nogen at træne sammen med. Det viste sig at være en succes under den korte nedlukning fra før jul og til lige efter nytår.
Du skal stadig bruge mundbind
De eneste restriktioner der er tilbage i klubben er, at du fortsat skal bruge mundbind, når du bevæger dig rundt i klubben, men under idrætsudøvelsen skal du ikke bære mundbind. Altså i praksis, når du har klædt om og til du er klædt om igen før du går hjem. Samtidig henstiller vi til at der ikke er mere end fire der går i bad samtidig, og at man i det hele taget helst klæder om hjemmefra.