Kr. Himmelfartstur i smukt vejr

Kr. Himmelfartsdag var det fridag, og samtidig var det så heldigt, at det faldt sammen med den første rigtige forårsdag og den traditionsrige Kr. Himmelfartstur til Enø Stubbe. Alt gik op i en højere enhed, med temperaturer omkring de 20 grader, næsten ingen vind og sol fra en næsten skyfri himmel.

Inrigger i kanalen i Karrebæksminde

Inrigger i kanalen i Karrebæksminde

Vi var 11 friske roere med på turen og det var altså en 4 åres og to 2 åres. Med madpakkerne placeret i lastrummene, gik turen ud i et smukke vejr, igennem broen i Karrebæksminde, hvor der var mange mennesker på kajen, der fulgte os med øjnene. Det var en hård opgave, at få båden ud i bugten, da strømmen var imod, med med masser af kræfter kom vi ud på det åbne “hav”.

Turens mål var Enø Stubbe, men på grund af fredningsbestemmelser er det ikke tilladt at gå i land på Enø Overdrev før langt hen i juli måned. Derfor gik vi land på “naboøen” Dybsø hvor vi skulle tage os i agt for det store antal kokasser. Det lykkedes vist alle at komme igennem “minefeltet” og finde en plet græs, hvor frokostpakken kunne indtages imens man havde den smukkeste udsigt ud over vandet og Enø.

Det lykkedes alle at få en plet græs at sidde på uden kokasser

Det lykkedes alle at få en plet græs at sidde på uden kokasser

Efter en god frokost, og en lille en til halsen, gik turen atter hjem imod Næstved. Vi håbede, at strømmen ikke havde vendt endnu i Karrebæksminde, så vi kunne få strømmen med os på vej ind i fjorden. Det holdt heldigvis stik, og vi gled stille og roligt under broen, og kunne igen sole os i opmærksomheden fra de mange mennesker på land. Det var alt i alt en helt fantastisk tur, der giver håb om rigtig mange gode langture i sæsonens løb

4 åres på åbent vand

4 åres på åbent vand

Skriv et svar