Guldfireren er OL-klar

Guldfireren klar til OL i Rio

Guldfireren klar til OL i Rio

Med kun et par dage, til det går løs i Rio, har vi fået nedenstående beretning om forberedelserne og forventningerne til OL i Rio fra Morten Jørgensen:

Årets sidste træningslejr er ved at rende ud, og snart vender vi snuden mod Rio og de olympiske lege 2016.

Optakten har ikke været helt som planlagt, ja faktisk så jeg har ikke roet et OL endnu uden at der har været en eller anden stor udfordring.
Efteråret 2007 blev jeg smidt af holdet, hvor jeg dog så fik en plads igen kort før ol.
2012 var heller ikke helt problemfri idet jeg fik de første symptomer på kompartmentsyndrom, og historien optil 2016 er så den længste og værste af dem alle. Historien vi jeg ikke komme nærmere ind på her, men håber at kunne forbi klubben en dag og fortælle det hele.

Som skrevet øverst så er vi ved at være ved vejs ende og det går faktisk rigtig godt hernede i Østrig. Vi har fået mere fart i båden end vi har haft hele året og faktisk har jeg ikke tidligere registreret hurtigere tider end dem vi laver til træning nu.
Vi har lavet en lille ændring idet vi har byttet rundt på Kasper og Barsøe, hvilket har givet os den ekstra fart som skal til for at være med helt fremme.
Vi har igen ligesom alle de andre gange brugt Mads og Rasmus som sparringspartnere og det er vi rigtig glade for.

Håber at i alle vil følge med på TV2 og vores facebook.

God vind til jer alle.

/Morten

Skriv et svar