Flotte resultater ved Junior Nordisk Mesterskab

I weekenden den 18. og 19. juni  havde Næstved Roklub 3 roere med ved  Nordisk Mesterskab i Mölndal i nærheden af Göteborg.

Anna Frimann roede sig ind på en 5. plads i lørdagens mesterskabsløb, hvor en strid blæst var en rigtig hård modstander. Søndag var det lidt mindre blæsevejr, og her roede hun sig ind på en andenplads i singlesculler for piger 17 – 18 år.

Malte Kaptain rykkede en klasse op til junior A klassen for at deltage i junior Nordisk Mesterskab. Her roede han sig ind på en flot 2. plads i B-finalen.

Både lørdag og søndag stillede Malthe op i sin egen aldersklasse – junior B – hvor han lørdag kom først over målstregen, men søndag måtte se sig henvist til en 3. plads.

Frederik Madsen stillede op i singlesculler for seniorroere, hvor konkurrencen i de indledende heats var for hård til at han kunne komme med blandt de seks bedste i finalen.

Næste styrkeprøve på vandet er den lokale Sorø-Regatta den 2. og 3. juli, som er flot besat med deltagere, og er nordens største regatta.

Skriv et svar