5 sejre ved Copenhagen Reatta

I pinsen blev den første danske regatta på kortbane afholdt på Bagsværd Sø. For Næstved Roklub blev det til ikke mindre end 5 sejre, og andre fine placeringer.

I singlesculler for drenge 13 – 14 vandt Rasmus Bjerre B-finalen. I Singlesculler for drenge 15 – 16 år vandt Malthe Kaptain i fin stil A-finalen.

Anna Frimann vandt i dobbeltfirer sammen med et kombineret mandskab, mens det i dobbeltsculler blev til en 2. og en fjerdeplads.

I motionssinglesculler for både mænd og kvinder, blev Anne Ørsted nummer tre både lørdag og søndag.  For Mathilde Olsson blev det til en andenplads i singlesculler for piger 15 – 16 år.

William Kjærgård havde sin debut på Bagsværd Sø. Han stillede op i Edon-sculler og var på vandet to gange både lørdag og søndag. William kom næstøverst på medaljeskamlen den ene gang, og fik på den måde en rigtig god debut.

Ikke uventet vandt Morten Jørgensen og Guldfireren i firer uden styrmand.

 

Skriv et svar